CMO LEDELSESWORKSHOP

Hvad er kravene for at lykkes med din 2020 Marketingstrategi og ledelse?

Hvad skal et opdateret brand kunne ‘svare på’ i forhold til purpose, bæredygtighed…? Og hvordan arbejder man med branding i 2020?

Hvordan skaber du en stærk marketing integration, aktiverer kundedata, og opnår en sammenhængende kunderejse på tværs af virksomheden?

Hvordan optimerer du det tværorganisatoriske samarbejde så strategier ikke ender som snak, men bliver til virkelighed og effektiv praksis?

 

Ledelsesworkshoppen den 23. januar stiller vi skarpt på de spørgsmål.

OBS!

Arrangementet er afholdt

PROGRAM

INTRODUKTION

Vi starter dagen med en rammesætning af temaet ‘Marketingledelse 2020’ med afsæt i vores CMO Survey.
Hvad er de største udfordringer og hvad er kravene for at lykkes med din 2020 Marketingstrategi og ledelse? – Oplæg ved Jes Rørbech, MOMENTO

Herefter får du med afsæt i oplæg og gruppediskussioner mulighed for at arbejde i dybden med de vigtigste udfordringer i 2020:

Anne Mette Højland, IDna Group

BRANDING ANNO 2020

Hvad skal et opdateret brand kunne ‘svare på’ i forhold til purpose, bæredygtighed…? Og hvordan arbejder man med identitet og branding i 2020?

Efter flere år med stort fokus på taktisk- og digital marketing, kalder tiden på genadressering af virksomhedens overordnede branding.

Kunderne ønsker ganske enkelt at kende virksomhedens purpose og hvordan man forholder sig til fx miljø og bæredygtighed. Din opgave er ikke at beslutte om du skal have øget fokus på branding i 2020, men hvordan du griber det an. Solo-aktiviteter eller som en integreret del af virksomhedens øvrige marketing- og kundeaktiviteter?

Det arbejder vi med i dagens første gruppediskussion.

Provokatør og intro til diskussion: Anne-Mette Højland, CEO og founder, IDna Group

Bo-Sannung-bw

UNDGÅ DE NYE SILOER

Hvordan skaber du en stærk marketing integration, aktiverer kundedata, og opnår en sammenhængende kunderejse på tværs af virksomheden?

Med de mange nye marketingspecialer, kanaler og kontaktflader til virksomheden, på tværs af de markedsrettede aktiviteter, er der en kæmpe risiko for silodannelse og sub-optimering.

Som marketingleder skal du (igen) sikre at virksomheden leverer integreret marketing og en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af de kundevendte processer.

I dagens anden gruppediskussion får du lejlighed til sammen med de øvrige deltagere at diskutere, hvordan du som marketingleder kan understøtte og fremme integration. En væsentlig del af diskussionen bliver hvordan det kundedata vi har opnået adgang til bliver integreret og aktiveret direkte i marketing-, salg- og serviceprocesserne og bidrager til en stærk kundeoplevelse.

Provokatør og intro til diskussion: Bo Sannung, COO, Agillic

jesper lylloff

SKAL DET BLIVE VED SNAKKEN, ELLER…

Hvordan optimerer du det tværorganisatoriske samarbejde så strategier ikke ender som snak, men bliver til virkelighed og effektiv praksis?

CMO Survey 2020 understreger behovet blandt marketingledere for at de strategier som er blevet udviklet, nu bliver ordentligt implementeret og omsat til effektiv praksis. Og at det, mere end noget andet, er vigtigt i 2020 og kræver tværorganisatorisk samarbejde. Flest marketingledere peger i CMO Survey på det som årets største udfordring.

Der er simpelthen behov for at optimere samarbejdet om strategi-implementering og forankring i organisationen, så marketingstrategierne kommer til at virke.

Vi dedikerer derfor dagens sidste gruppediskussion til at arbejde med hvordan du mobiliserer alle interessenter og opnår en succesfuld implementering på tværs af virksomhedens funktioner og fastholder den.

Provokatør og intro til diskussion: Jesper Lylloff, Salgsdirektør, Aller Media

AFRUNDING OG OPSAMLING

DERFOR SKAL DU DELTAGE

Ledelsesworkshoppen er for dig, der er leder i en marketingorganisation.

 

Du får:

  • mulighed for at arbejde med de største udfordringer for marketing i 2020
  • konkrete input og inspiration til løsning dine prioriteter, fokusområder og egen ledelse i 2020
  • dialog og sparring med de andre marketingledere, som deltager, såvel som dagens oplægsholdere/provokatører
  • mulighed for at arbejde med løsning af egne udfordringer for din organisation og virksomhed i dagens gruppediskussioner
  • styrket personligt netværk med andre dygtige marketingledere i Danmark

''Jeg deltog workshoppen sidste år og fik taget hul på løsningen af helt konkrete udfordringer for marketing i min virksomhed''

Jan Gubi Wichmann, SELECT Sport, deltager på Ledelsesworkshoppen

Ledelsesworkshop for marketingledere den 3. september 2019. På billedet ses Peter Rørsgaard, Terese Johannesen og Mia Dalgas

Fra vores seneste Ledelsesworkshop

GENNEMPRØVET WORKSHOPFORMAT

Sådan opnås Marketing Momentum

Workshoppens overordnede tema bearbejdes henover dagen med afsæt i de 3 ledelsesperspektiver, som er basis for effektiv og proaktiv marketingledelse:

  • Strategi & Innovation
  • Markedseffektivitet
  • Organisatorisk effektivitet

 

Dagen bygges op om tre runder: 3 ‘provokationer’, som hver efterfølgende diskuteres i mindre grupper.

Til at levere de 3 ‘provokationer’ og sætte gang i de enkelte gruppediskussioner, har vi samlet et hold af ambitiøse marketingledere, som på hver deres måde har erfaring med ledelse, når virksomhed og marketing er i forandring.

I gruppediskussionerne efter hvert oplæg bearbejder du oplæg og spørgsmål med provokatører og øvrige deltagere, og får rig mulighed for at inddrage din egen virksomhed/organisation.

''Ledelsesworkshoppens helt særlige format giver mulighed for både at give og modtage nye indsigter''

Jacob Fibiger Jensen, Grundfos
Provokatør på sidste års Ledelsesworkshop

FAKTA & TILMELDING

Hvornår:

Torsdag den 23. januar kl. 8.30 til ca. 20.30 inkl. netværksmiddag.

Det formelle program begynder kl. 9.15 og slutter ca. 17.30, derefter er der netværksmiddag for dem som har tid og lyst til at deltage.

 

Hvor:

Hotel Skt. Petri, København K

 

Deltagere:

Ledelsesworkshoppen henvender sig til ledere af en marketingorganisation – både store og mindre organisationer.

Med maks 40 deltagere sikrer vi, at du som deltager kommer i dialog, og straks omsætter inspiration til succesfuld handling.

Blandt deltagerne er pt: Alm. Brand, Danfoss, Designa, Karnov Group, KiMs, Kræftens Bekæmpelse, MENU, Orkla, Politiken, Royal Unibrew, R82, SELECT, Sparekassen Kronjylland, Vølund Varmeteknik

 

Forplejning:

Arrangementet inkluderer fuld forplejning i løbet af dagen med morgenmad fra kl. 8.30, frokost og eftermiddagskaffe. Efterfølgende netværksmiddag på Hotel Skt. Petri kan tilkøbes.

 

Pris:

Prisen er 2.750 kr. ex. moms. – inklusiv forplejning i løbet af dagen. Netværksmiddag om aftenen kan tilkøbes for 500 kr. ex. moms. Angiv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du deltager i netværksmiddagen.

Faktura sendes via mail ifbm. tilmelding.

 

Arrangør:

Ledelsesworkshoppen arrangeres af MOMENTO, som arbejder med consulting, træning- og sparring-programmer med fokus på effektiv og proaktiv marketingledelse.

Jes Rørbech er dagens vært og stifter af MOMENTO. Jes har mere end 15 års erfaring med udvikling af stærke marketingledere, effektive marketingprocesser og optimering af strategi og marketings værdiskabelse.

 

Spørgsmål:

Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål til workshoppen:

Jes Rørbech på: jr@momento.dk eller mobil: 20 71 65 61

Line Heidemann: lh@momento.dk